Sådan håndterer du mælkeallergi i hverdagen

Sådan spurgte en mor (der er medlem i dag) mig på Facebook-siden BØRN MED MÆLKEALLERGI for noget tid siden. Hvad får jeg som medlem, som jeg ikke kan få på hjemmesiden i dag? Tak fordi du spurgte – du er sikkert ikke den eneste, der har tænkt netop det.

Du får adgang til al den viden jeg har samlet sammen de sidste 9 år, som mor til en dreng, der i dag må kaldes multiallergiker. Fødevareallergi fylder rigtig meget i vores hverdag, og jeg vil gerne hjælpe dig, med alt det jeg ved. Praktisk råd og vejledning. Mor til mor! Hvad har jeg oplevet, gjort forkert, blevet bedre til, og haft succes med? Det er DIN genvej.

Du får adgang til ALLE opskrifter – der er over 100 familietestede opskrifter. Blandt andet de meget eftertragtede fødselsdagsopskrifter. Masser af inspiration til nemme hverdagsretter og meget mere. Du får også mulighed for at dele opskrifter med de andre medlemmer + får opskrifter på en lækker 3 retters gæste-menu hele 4 gange om året.

Du har mulighed for at få kontakt med en anden familie (en BUDDY-familie), der ligesom din er berørt af mælkeallergi. En rigtig god mulighed for at kunne dele tanker, bekymringer, gode idéer og erfaringer med hinanden.

Derudover er der masser af særlige fordele for medlemmer. Du kan vinde skønne præmier, opnå mange fordelagtige rabataftaler, få en gratis medlemsgave osv. Du kan læse spændende interviews med eksperter på forskellige områder – alle nogle der kan bidrage til det at have allergi i familien. Du kan læse interviews med andre, der ligesom dig er berørt af mælkeallergi.

Ønsker du at give dit barn en glad hverdag på trods af de udfordringer der kan være, kan KlubMælkeallergi være din genvej. Her får du overblik og tryghed – tilmeld dig nu!

Det spørgsmål fik jeg på Facebook-siden BØRN MED MÆLKEALLERGI for noget tid siden. Og det forstår jeg godt. Det er meget almindeligt, at laktosefri forveksles med mælkefri. Og har du mælkeallergi, er det meget væsentligt at skelne mellem de to ting.

Laktose er det samme som mælkesukker. For at kroppen kan nedbryde laktosen, skal der bruges enzymet laktase. Nogle mennesker har ikke så stor produktion af dette enzym, og tåler derfor ikke laktosen. Dette kaldes for laktoseintolerance, men er ikke allergi. Har du laktoseintolerance må du dog overholde en mælkefri diæt et langt stykke hen ad vejen, idet mælk som udgangspunkt indeholder laktose. Nogle mælkeprodukter indeholder mere laktose end andre produkter. Og det er forskelligt, hvor stor en mængde laktose, den enkelte kan tåle. Mennesker med laktoseintolerance kan ofte godt tåle mælkeproteinet.

Har du mælkeallergi, er det mælkeproteinet, du ikke tåler. Nogle mennesker har en decideret allergi, der kan måles i blodet. Andre har svært ved at nedbryde mælkeproteinet, og det kan vel betegnes som mælkeintolerance. Igen varierer det fra person til person, hvor følsom du er overfor mælk. Nogle kan tåle en smule, andre kan ikke engang tåle “spor af mælk”. Mange mælkeallergikere kan godt tåle mælkesukker/laktose. MEN VIGTIGT: Er det mælkeproteinet du ikke tåler – og det gælder alle mælkeallergikere – så kan du IKKE tåle Laktosefri mælk. Arla har lanceret både en laktosefri minimælk og en laktosefri piskefløde, som er et fantastisk alternativ til dig med laktoseintolerance. Men ikke til dig med mælkeallergi!

Det er som sagt ofte, at folk bruger betegnelsen laktosefri i stedet for mælkefri. De fleste kender ikke til forskellen. Derfor er du nødt til at være ekstra på vagt, når nogle siger, et produkt er laktosefri. Er det reelt både laktosefri og mælkefri, eller er det kun laktosefri?

Det er rart at kunne servere det samme til alle, selvom der skal tages højde for mælkeallergi. Også når der er gæster. Og det er slet ikke noget problem at invitere på en 3-retters mælkefri menu. KlubMælkeallergi hjælper dig gerne. Her får du 4 gange om året opskrifter på en ny 3-retters gæstemenu. Og nu er FORÅRSmenuen klar til medlemmer!

• Forret: Rejer på salatbund med chilimayo
• Hovedret: Kyllinge-aspargestærte med salat
• Dessert: Jordbærtrifli

Denne gang er menuen sammensat, gennemtestet og leveret af Signe Lykke Skonnord. Signe er forfatter til kogebogen “Mad uden mælk” og ved en masse om, hvordan du sammensætter mælkefri mad, så det samtidig er sundt og nærende. Hun er normalt ikke så meget til søde sager selv, men har alligevel fremtryllet en fantastisk lækker dessert til medlemmerne af KlubMælkeallergi. Prøv hendes Jordbærtrifli!

Signe Lykke Skonnord har også sat en af hendes kogebøger på højkant. Så er du medlem af KlubMælkeallergi pr. 1 juni 2012, deltager du i konkurrencen om denne lækre kogebog, med masser af inspiration til sund, nem og lækker mad uden mælk.

Tusind tak til Signe Lykke Skonnord fra alle os i KlubMælkeallergi!

Bliv medlem med det samme og inviter gæster til på lørdag.

Et interview med Hottie von Dottie (Anette) fra HomeMadeHeaven

Hvor lang tid har du haft mælkeallergi og hvordan opdagede du, at du havde mælkeallergi?
Egentlig har jeg altid haft mælkeallergi. Min oldemor og bedstemor havde altid bøvl med maven. Og min mor havde altid hård mave. Som teenager fik jeg utrolig mange bumser – næsten byldelignende vækster især i panden – et typisk tegn på, at noget i fordøjelsen var galt. Men det vidste vi ikke. Samtidig led min lillesøster af mellemørebetændelse i flere år – og hun kunne kun spise 5 pandekager, for ellers fik hun mareridt om natten. Så tegnene var der hele tiden, men vi manglede linket til at kæde dem sammen.

Da min søster som teenager var til kinesiolog, kunne behandleren konstatere, at hun led af fordøjelsesproblemer, der typisk havde rod i mælkeallergi. Og da var det som om en KÆMPE 10-øre faldt hårdt ned. Jamen selvfølgelig! Pludselig kunne vi jo se forbindelsen gennem 4 generationsled – og vi holdt straks op med at spise det. Resultatet var, at 99 % af vores mavebøvl forsvandt, hvilket var en kæmpe lettelse! Vi gik ikke til lægen – det var sådan set nok at holde sig væk fra mælk.


Hvad gjorde du, da du skulle til at leve helt anderledes? Hvordan gik implementeringen af de nye vaner?
Mine allergi-rutiner startede faktisk med en candida-kur, som min søsters (og min) kinesiolog satte i gang. På det tidspunkt var mit system så ødelagt af mælk, at jeg ikke kunne holde noget som helst i mig. Candida er en svamp, der lever i vores tarme, men som ved forskellige stressbelastninger kan udvikle sig i uhensigtsmæssig retning og give masser af fordøjelsesproblemer. Så det var en ret hård start, da jeg kun kunne spise kød og grøntsager i halvanden måned. Men derefter gik det lettere, da jeg løbende kunne integrere flere madvarer. Den skrappe kur havde kickstartet min kreativitet og selvom det var hårdt, var jeg mere end glad for, at jeg nu kunne spise nogenlunde normalt igen! Samtidig gjorde det da heller ikke noget, at jeg var blevet 10 kilo lettere…


Hvordan tog din omverden imod de nye rutiner?
Da allergien levede hos både min mor, søster og jeg, var implementeringen ikke så slem. Min svigerfamilie tog også meget pænt imod den, og vi øvede os på at lave alternativer til fx sovs og dessert. I det hele taget oplevede jeg en enorm accept fra min svigerfamilie, der gjorde rigtig meget for at jeg ikke skulle mangle noget eller det var et problem. Det hjalp virkelig meget, når jeg indimellem var ved at kaste op over at have allergi. Fordi allergien blev opdaget så sent, vidste jeg jo netop, hvad jeg ”gik glip af”. Og jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at det hele gik smertefrit.

Det værste var de ydre grene af min egen familie, der brokkede sig over at skulle lave specialmad. Mine veninder og kærestens venner derimod var mere end hjælpsomme og gode til at spørge, når de skulle lave mad. De ved jeg er sart – så de gør hvad de kan. Og det er alt hvad jeg beder om.


Hvad lærte du igennem processen?
Først og fremmest: At verden ikke går under selvom du har mælkeallergi. Vi lever i et Arla-land, som jeg plejer at sige. På verdensplan er mennesket slet ikke skabt til at kunne tåle mælk. Det var en evne vi udviklede for at kunne overleve for mange millioner af år siden. Så rent faktisk er det ikke mig, der er ”forkert” – det er den øvrige danske befolkning. Det har været en form for trøst.
Derudover lærte jeg, at du ikke kan forvente andre at forstå det – eller agere efter det. Vi er vanemennesker og det er svært at pille mælkeprodukter ud af danskerne, det ved jeg selv. De første eksperimenter var ikke skide vellykkede, hvis jeg skal sige det… Men så må man prøve noget andet. Og jeg er blevet helt enormt kreativ i køkkenet og finder en del inspiration på fx engelske veganer-blogs.
Et mere kedeligt aspekt jeg også lærte, var, at den danske detailbranche saftsusme kunne lære noget af udlandet. En ting er alle de mælkeprodukter de sælger – men vi har et utrolig ringe udvalg til allergikere og vegetarer. USA, Sverige og Finland er kilometer foran os. Og det vil de blive ved med at være et godt stykke tid endnu. Desværre.

Som medlem af KlubMælkeallergi er du noget særligt!

Det skal både kunne ses og mærkes. KlubMælkeallergi giver dig mere af det hele. Og er du medlem, kan du læse hele interviewet med Hottie von Dottie her – klik.

Har du et barn, der snart er klar til vuggestue eller dagpleje? Tiden begynder at nærme sig. Du har sikkert mange spørgsmål i hovedet. Det er svært for de fleste, at overlade sit barn til fremmede. Men bekymringerne er måske større, hvis dit barn har allergi. Det kan være meget grænseoverskridende, at overlade dit barns mad og sikkerhed. Til vildt fremmede mennesker.

Jeg har en lille niece, der nu skal ud at blive passet. Jeg bliver igen mindet om alle de overvejelser og spekulationer, vi havde som forældre. Skal det være dagpleje eller vuggestue? Få eller mange børn? Er det overhovedet muligt at få pasning, der hvor du ønsker det? Du har måske svært ved at skulle overlade dit barn til fremmede. Det er helt naturligt.

Jeg tror, det giver endnu en grad af bekymring, hvis dit barn har fødevareallergi. Måske i svær grad. Nu skal du have tillid til, at andre kan tage vare på dit barns allergi. Sikre at dit barn ikke får fx mælk ved en fejl. Og kunne handle korrekt, hvis det alligevel skulle ske. Det handler om at få en god start i institutionen eller dagplejen. Få informeret godt og få lært dem, de ting de skal vide.

Få en god start i institutionen er ét af de 10 emner i email-kurset “Mælkefri hverdag, sådan!”. Her får du mine overvejelser ifm at skulle vælge vuggestue eller dagpleje til dit barn. Hvilke ting der er vigtige at gøre, inden dit barn starter i institution. Og håndgribelig råd og vejledning om dagligdagen i institutionen. Der er også et spændende interview med pædagog Rikke Winckler. Hun kender vuggestuen indefra, og kan måske svare på nogle af de spørgsmål du sidder med. Læs mere om email-kurset “Mælkefri hverdag, sådan!” lige her (klik)

For os betyder foråret også den årlige “allergi-kontrol” for vores søn. En dag med fri fra skole. Men han vil meget hellere i skole. Det er en dag med priktest, blodprøver og snak med lægen. En dag med lidt sommerfugle i maven – måske er allergien blevet bedre. Svarene på blodprøven må vi dog vente på.

Priktesten giver et hurtigt resultat og indikation af mulige allergier. Ja, for den er ikke skudsikker. Du kan godt reagere i en priktest uden at reagere ellers. Derfor skal priktesten holdes op mod en blodprøve. Og dernæst skal der provokeres, for at se reaktionsmønstret. En lang proces.

Priktesten kom ikke synderlig bedre ud end tidligere. Ofte kommer der nye ting til. Denne gang var der stor reaktion på fødevarer som peanut/jordnød, mælk, soja, birkes, sesam og selleri. Det forklarer jo, at han reagerede sidst jeg serverede suppe (med bl.a. selleri i). Viden der er nødvendig.

Nu skal vi så vente på svarene fra blodprøven, hvorefter der skal provokeres for bl.a. mælk. Hvorfor egentlig denne provokation? Jeg har med årene indset nødvendigheden. Det er bestemt ikke rart, at skulle se dit barn få noget, barnet ikke tåler. Barnet bliver måske meget syg af det. Men viden om hvor allergisk dit barn er. Og hvordan og hvor hurtigt dit barn reagerer, er utrolig vigtigt. Så du ved, hvor opmærksom du er nødt til at være i hverdagen.

En dag med blandede følelser. Lidt skuffelse følger der ofte med. Men også en ro over den viden det giver. Vores søn var igen super sej. Han tager det bare i stiv arm. Selvom blodprøven denne gang gjorde “naller”.

Nu er påsken lige ved at være slut. Har du nydt fridagene sammen med familien? Hvordan gik det med påskeslikket? Fik du fundet eller lavet noget lækkert påskeslik uden mælk? Det fik jeg. Jeg har lavet flødekarameller uden mælk for første gang. Og det blev en kæmpe succes. De blev dyppet i smeltet mælkefri “mælke-chokolade”. Smagen blev stort set som Dumle.

Min søn har givet denne anmeldelse:
De smager simpelthen himmelsk.

Det er fantastisk, når det lykkes at lave noget, der minder om det, du kan købe, men som ikke indeholder fx mælk. For os er det også vigtigt at undgå peanut, og det kan være svært, specielt når det drejer sig om chokolade. Men nu kan vi tilføje endnu en opskrift uden mælk til favoritterne.

Du skulle prøve opskriften – den er lige her (klik)

Påsken nærmer sig med hastige skridt, og børnene kigger længselsfuldt efter de store, flotte, glitrende påskeæg i ethvert supermarked. Men er du et barn med mælkeallergi må du kigge langt efter et påskeæg af den slags.

Det er ikke i alle supermarkeder, du finder traditionelle påskeæg uden mælk. Kan dit barn tåle spor af mælk, er det dog muligt at finde påskeæg af mørk chokolade (et medlem af KlubMælkeallergi fortæller, at der sidst er set et af slagsen i Lidl). Men dit barn skal selvfølgelig ikke snydes for et påskeæg – her er lidt idéer til, hvad du kan gøre:

• Rul små æg af marcipan (fx ren rå marcipan fra Odense), køb mælkefri chokolade i Helsekosten, og smelt chokoladen over vandbad. Herefter trilles marcipankuglerne i chokoladen.
• Du kan også lave marcipanæg med nougat. Det er faktisk muligt at finde nougat uden mælk. Det forlyder at både Føtex, Lidl og Netto har nougat uden mælk.
• Køb et fint pap-påskeæg, der kan deles på midten. Fyld lækkert “påskeslik” i, som barnet kan lide og tåle. Det kan fx være små Haribo poser, lidt påske-skumslik, vingummier og evt. et lille stykke legetøj.

Hos os er Fondant blevet meget populært – en rigtig sukkerbombe, det indrømmer jeg. Men slikudvalget min søn kan tåle er meget lille, så derfor må vi være ekstra opfindsomme. Han siger selv, at fondant er det, der kommer tættest på marcipan, som han heller ikke tåler pga. mandler. Her er opskriften:

• 7 skumfiduser/marshmallows
• 1 spsk. vand
• ½ spsk. olie
• ca. 150 g flormelis

Skumfiduser, olie og vand kommes i en skål. Skålen sættes i mikroovn og gives max. varme i ca. 15-20 sek. Tag ud og rør rundt. Giv varme igen og rør rundt. Fortsæt til massen er flydende og ensartet.

Herefter røres flormelis i, indtil det kan æltes med hænderne. Det er meget klistret i starten! Kommes i lufttæt pose og stilles i køleskab. Holder sig meget længe. Kan trilles til kugler, der også kan overtrækkes med chokolade. Velbekomme!

Har du gode idéer til påskeæg, så skriv gerne en kommentar. Og husk – påsken er heldigvis andet end påskeæg. Men vi må ikke glemme, at for børnene er det vigtigt. Rigtig god fornøjelse.